Beef Wellington - Opskriften til det rette knivsæt

Beef Wellington - Opskriften til det rette knivsæt

Indlæser Beef Wellington - Opskriften til det rette knivsæt 4 minutter Videre Helstegt Oksemørbrad til Hjemmekokken

Beef Wellington der er bedst udskåret med brødkniv og brug af knivsæt fra Nourmet.dk

Beef Wellington er en ret, som kan tage et par forsøg at mestre, fordi den indeholder så mange forskellige trin. Man skal også være sikker på sin fremgangmetode, da oksemørbrad er betragtet som en af ​​de dyreste udskæringer. Hvad angår de forskellige trin, er det ikke fordi de er svære. Og når du tager det et skridt ad gangen, er det alt andet end svært at lave Beef Wellington.

Jeg anbefaler dog kraftigt, at du bruger et stegetermometer, når du laver Beef Wellington. Du kan ikke tjekke mørbraden under stegningen uden et stegetermometer. Og det vil virkelig være en skam, hvis du lader den stå i ovnen for længe. 

Beef Wellington er også en af de bedste opskrifter til teste dit essentielle knivsæt. Man skal nemlig både bruge en kokkekniv til at afpudse kødet, utilitykniven til at hakke grøntsager og brødkniven til at få det perfekte snit i sin Beef Wellington. 

Ingrediensliste

Mørbraden:

  • 1 kg okse- eller kalvemørbrad (afpudset med kokkekniv)
  • 2 spsk smør
  • 2 spsk grov sennep 
  • 2 spsk sød sennep 
  • salt og peber

Svampefyldet:

  • 2,5 spsk smør
  • 2 løg (hakkede med utilitykniv)
  • 2 fed hvidløg (finthakkede med utilitykniven)
  • 400 gr champignons (hakkede med utilitykniven)
  • 2 tsk tørret rosmarin
  • 2 tsk tørret timian

Udover det:

  • 10 skiver lufttørret skinke (kunne være serrano eller parmaskinke)
  • 1 rulle fersk butterdej
  • sammenpisket æggeblomme til pensling

Handlingsplan for opskriften

  • Afpuds mørbraden med en kokkekniv, så den har en jævn tykkelse og form. Hvis du vil have den perfekte Beef Wellington anbefaler jeg, at skære enderne til, så mørbradstykket er ensartet i begge ender. Afskæringerne steges for sig selv som bøffer, for at undgå spild.
  • Mariner mørbraden med salt og peber og stil den til side, imens fyldet laves.

Svampefyld

  • Smelt 2,5 spsk smør i en stor gryde og steg løg og hvidløg i smørret, indtil de bliver klare.
  • Efter det tilsætter du hakkede champignons, rosmarin og timian og steg indtil væden er fordampet. Hvis svampefyldet ikke er tørt, vil det gøre butterdejen blød. Smag svampefyldet til med salt og peber.
  • Læg et stykke køkkenrulle eller lignende på en tallerken og hæld svampefyldet herpå. Køkkenrullen vil fjerne overskudsvæden, hvis der er nogen. Stil det til side og lad svampefyldet afkøle.

Samling af mørbraden

  • Varm 2 spsk smør op i den samme gryde, som svampefyldet blev tilberedt i, og brun mørbraden godt på alle sider. Hherefter skal mørbraden afkøles.
  • Bland 2 spsk grov sennep med 2 spsk sød sennep. Her kan du også bruge 3 spsk grov sennep sammen med honning eller sukker efter smag. Smør sennepsblandingen på den nu afkølede og brunede mørbrad.
  • Læg et stykke husholdningsfilm på køkkenbordet og læg skiver af lufttørret skinke fordelt herpå. De skal overlapper hinanden og kunne nå rundt om mørbraden.
  • Nu fordeles det afkølede svampefyld på skinken. Pres svampefyldet sammen, så det ligger tæt.
  • Nu skal du lægge den sennepssmurte mørbrad ovenpå skinke og svampefyldet. Nu kan du rulle skinken rundt om mørbraden ved at folde husholdningsfilmen rundt om det hele.
  • Nu rulles butterdejen ud på køkkenbordet på det bagepapir, der er i pakken. Hvis den ikke kan nå helt rundt om mørbraden, så brug et køkkenredskab, som en kagerulle til at gøre den bredere.
  • Pak mørbraden ud af husholdningsfilmen, vær lidt forsigtig i denne proces, og læg den på butterdejen.
  • Nu rulles mørbraden ind i butterdejen, luk den til og læg den med samlingerne nedad mod bordet på et stykke bagepapir.
  • Pensl nu butterdejen med sammenpisket æggeblomme. (Det er også her, hvor du kan bruge en utilitykniven til at lave små snit i dejen for at få et mønster i den, vær dog meget forsigtig, og skær ikke for dybt)
  • Sæt en bageplade i ovnen, i god tid, så ovnen er varmet op til 200 °C, når Beef Wellingtonen er klar til at komme ind.
  • Varm mørbraden ved 200 °C (varmovn indstilling) i omkring 30-40 minutter, indtil den har en kernetemperatur på 55 °C. Brug et stegetermometer, så Beef Wellingtonen kommer ud i tide og ikke får for meget varme.
  • Når du har taget Beef Wellingtonen ud, så skal du lade den hvile i 10-15 minutter, inden den skæres ud i tykke skiver omkring 2 cm med en skarp brødkniv. 
  • Min anbefaling er at servér Beef Wellingtonen med rødvinssauce, små kartofler og en salat der passer til årstiden. 

 

Skriv en anmeldelse

'

Denne side er beskyttet af hCaptcha, og hCaptchas Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.

Fri fragt over 698,-

Hos Nourmet er du altid sikret hurtig fragt og gratis fragt ved køb over 698 DKK

TILMELD DIG NOURMET HJEMMEKOKKEN

Ved at tilmelde dig Nourmet Hjemmekokken vil du få 10% rabat på dit første køb og modtage ekslusive mails du ville ønske du ikke var foruden.